Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Selvhjælp

Gruppe for stressramte på vej tilbage på arbejdsmarkedet

 

  • Gruppe for stressramte på vej tilbage på arbejdsmarkedet - igangsætter: Jens Dalsgaard.
    jens dalsgaard   

Flere og flere oplever på et tidspunkt at måtte sygemeldes i en periode fra arbejdsmarkedet pga. stress. Det kan være svært for andre, at forstå, hvis de ikke selv har prøvet det.

Når stress ender i en sygemelding, så ryger selvværdet og selvtilliden ofte samtidigt og usikkerheden i forhold til at vende tilbage til job kan være stor.

Ofte vil det være nødvendigt, at starte langsomt op igen og man skal samtidig øve sig på nye mønstre og rutiner. Det kan for mange være en stor hjælp at kunne dele erfaringer med andre i denne proces og her kan en selvhjælpsgruppe være en god støtte.

 

Hvad er en selvhjælpsgruppe?

En selvhjælpsgruppe er en gruppe bestående af ca. fem til otte personer, der mødes omkring det samme problem. I en selvhjælpsgruppe er der mulighed for at tale med andre, der har samme udfordringer som en selv, og der er rum og plads til at dele de inderste tanker med andre - de ting, der fylder meget i hverdagen. Og det er helt anonymt og gratis at deltage.

En selvhjælpsgruppe er selvkørende, men sættes i gang af en igangsætter, som deltager i gruppen de første gange, og som så støtter gruppen efter behov. Alle er underlagt tavshedspligt, således at man kan føle sig tryg ved at tale om alt.

Grupperne mødes hver 14. dag.

Hvis du synes, at ovenstående er noget for dig, eller du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rødovre Frivilligcenter.