Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Selvhjælp

Selvhjælp bygger på, at mennesker har ressourcer til at komme igennem svære begivenheder i deres liv - ved egen og andres hjælp.

Selvhjælpsgrupper er ikke behandling - men fælles handling, og bygger på ligeværdighed, gensidighed, nærvær og fortrolighed.

Selvhjælp skaber nye netværk og kan supplere det, der allerede findes.

Deltagelse i en selvhjælpsgruppe sænker sårbarheden og styrker robustheden hos den enkelte, og dermed også i familierne.

Selvhjælpsgrupperne er ikke for personer med et aktivt misbrug eller for personer der er tilknyttet distriktspsykiatrien.

 

Vi tilbyder pt. følgende grupper:

Kom Videre Mand. Kontakt os for mere information.

Hvis du har en problemstilling, som ikke er beskrevet i det ovenstående og ønsker at deltage i en gruppe, så hjælper vi dig gerne med at finde en gruppe i Københavnsområdet, som passer til dine behov.

Hvad er en selvhjælpsgruppe?

images3

En selvhjælpsgruppe er en gruppe bestående af ca. fem til otte personer, der mødes omkring det samme problem. I en selvhjælpsgruppe er der mulighed for at tale med andre, der har samme udfordringer som en selv, og der er rum og plads til at dele de inderste tanker med andre - de ting, der fylder meget i hverdagen. Og det er helt anonymt og gratis at deltage.

En selvhjælpsgruppe er selvkørende, men sættes i gang af en igangsætter, som deltager i gruppen de første gange, og som så støtter gruppen efter behov. Alle er underlagt tavshedspligt, således at man kan føle sig tryg ved at tale om alt.

Grupperne mødes efter behov. 

Hvis du synes, at ovenstående er noget for dig, eller du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.