Testcentre i Rødovre Kommune
Hvor kan du blive testet for COVID-19 i Rødovre?
Du finder teststeder på Rødovre Kommunes hjemmeside https://www.rk.dk/aktuelt/visning/artikel/hvor_kan_jeg_blive_testet_i_roedovre/
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Info om corona-vaccination – Opdateret den 18.1.2021
Tidsbestilling til vaccine mod COVID-19
Borgere over 65 år, der modtager både personlig pleje og praktisk bistand, og andre borgere i risikogrupper vil i den kommende tid modtage et brev i deres e-boks fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen med invitation til vaccination mod COVID-19.
Når du har modtaget brevet fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, bestiller du selv tid på www.vacciner.dk. Borgere uden Nem ID, kan bestille tid via Region Hovedstadens hotline på telefon 30 66 89 37.
Tag gerne en ledsager med
Erfaringer fra andre kommuner viser, at det kan være en god idé at tage en pårørende med som ledsager til at hjælpe med det praktiske ved vaccinationen.
Har du problemer med at booke en tid til vaccination?
Mange takker heldigvis ja til tilbuddet om vaccine mod COVID-19. Det betyder, at der lige nu opleves en stor efterspørgsel på vaccinationstiderne på www.vacciner.dk.
Da der i øjeblikket er et begrænses antal vacciner til rådighed, frigiver regionen tider i takt med, at der kommer vacciner til landet.
Hvis du oplever, at der ikke er en ledig tid, når du logger ind, anbefaler regionen, at du kigger igen senere på dagen. Sundhedsmyndighederne garanterer, at der over tid vil være vacciner til alle borgere.
Vi kan som kommune ikke besvare henvendelser om, hvornår der er ledige tider.
Hvis du vil vide mere om vaccination mod COVID-19 kan du gå ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Transport til vaccinationscenter
Borgere, der har taget imod tilbud om vaccination mod COVID-19 og booket en tid, står som udgangspunkt selv for transport til vaccinationscenter.
Hvis du på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke selv eller med hjælp fra dine pårørende kan stå for transporten, kan kommunen hjælpe.
Kommunens hjemmepleje kontakter de borgere, der kan have behov for transport og aftaler nærmere med den enkelte. Borgere, der skal transporteres af kommunen, skal ikke selv booke tid.
Hvis du har behov for hjælp til transport på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, men ikke er blevet kontaktet af kommunens hjemmepleje, kan du selv booke tid og herefter kontakte kørselsafdelingen på 36 37 74 42 og afklare med dem, hvilket kørselstilbud, der er bedst i din situation.
Det er kommunen, der afgør, hvorvidt og hvordan kommunen vil transportere de enkelte borgere.
Ved spørgsmål om kørsel kan kommunen kontaktes på 36 37 74 42.