Her kan du læse om det, du kan opleve i Oplevelsescenter Vestvolden.
Du kan besøge Ejbybunkeren i weekenden og Artillerimagasinet i hverdagene, men hvis du bare ikke kan vente, kan du også bestille en rundvisning når det passer dig.
Vi har desuden en række arrangementer i løbet af året, så hold øje med kalenderen eller følg os på facebook og se, hvad der sker når du kommer på besøg.
Vestvoldens historie
Vestvolden løber hele vejen fra Utterslev Mose til Avedøre. Den blev bygget mellem 1888 og 1892 som en del af København Befæstning. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, blev Københavns Befæstning bemandet med omkring 50.000 soldater og Vestvolden blev gjort klar til kamp, men Danmark gik heldigvis fri af den blodige krig. I 1920 blev Vestvolden nedlagt som forsvarsanlæg.