Målgruppe: Medlemmer af Dansk Blindesamfund og borgere, som har et væsentligt nedsat eller intet syn
Formål/aktivitet: Vi afholder netværksgrupper mandag eftermiddag og aften i foreningshuset, Højnæsvej 63, 2610 Rødovre. Kredsen har ligeledes en hjælpetjeneste, hvor frivillige hjælpere assisterer os ved vore arrangementer og i vores hjælpetjeneste, hvor vore medlemmer kan få hjælp til at blive ledsaget til koncerter, teaterforestillinger, læger og indkøb af større forbrugsvarer. Kredsen har også en konsulent tilknyttet, som besøger såvel medlemmer som ikke medlemmer. Konsulenten er synshandicappet og medlem af Dansk Blindesamfund. Konsulentens opgave er at bistå medlemmerne med rådgivning om daglige praktiske ting som grundet synshandicappet giver daglige problemer. Konsulenten ansøger om synshjælpemidler i Rødovre kommune, men henviser også til det synsfaglige kommunikationscenter i Region Hovedstaden.
Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE